Det Hemmelige Blå Tæppe

Det Hemmelige Blå Tæppe

mandag den 22. december 2014

Kød på mine aner' s skeletter

I det sene efterår har jeg været på et kort kursus i slægtsforskning for øvede.

Vi skulle finde "kød til skelettet" som der stod i kursets beskrivelse.

Vi har gennemgået:

Kirkebøger på  Arkivaler Online
Folketællinger på  Arkivaler Online
Lægds Ruller på Arkivalier Online
Geodata Styrelsens Matrikelkort
Daisy
Mormon Databasen/ Family Search
Udvandrer Arkivet
Vejle Listerne

Kirkebøger
Var jeg jo igang med i forvejen, der var ikke meget nyt at komme efter der. Det er så også det eneste jeg har haft fat i iforvejen - kirkebøgerne.

Folketællinger
Har jeg ikke brugt før dette kursus. Så det var nyt - og i første forsøg fandt jeg en tælling på farmors familie, hvor jeg fandt en søster mere. =0). Folketællingerne er en god ting at bruge til krydsreferencer - man skal bare ikke tage børns alder og fødselsdato for givet fra dem, men den almindelige kirkebog med dåb, konfirmation, død og så videre.

Lægds-ruller
Fik jeg ikke ret meget ud af. Jeg kan ikke gennemskue hvordan jeg skal finde den rulle jeg skal bruge. Det er ikke overskueligt, eller også er jeg bare ikke heldig med de personer jeg har forsøgt at søge på.
I følge vores lærer fungerer lægds-rullerne bedst før 1900. Men lige nu har jeg ikke behovet for mandlige aner' s soldaterhistorie. Skal sikkert nok komme, når jeg har nogle flere mandlige navne at søge efter. Lægdsrullerne finder man på Arkivalier Online.

Geo Datastyrelsens Matrikelkort
Det var egentlig sjovt at se gamle kort, men synes det er svært at finde et man kan bruge til noget. Nu søgte jeg også på den by jeg bor I nu - og 465 km "hjemmefra" er man jo ikke lokalkendt med stednavne og navne på gårde. Så jeg fandt ikke gårdens matrikelkort desværre. Jeg fandt heller ikke den vej jeg er vokset op på - men den er nok for ny. Om jeg vil bruge matrikelkortene senere?...
Ved det ikke helt - tror det ikke. Men kunne da godt tænke mig at finde familiegårdene specielt på Morfars side.

Daisy
Daisy forstod jeg ikke helt hvad og hvordan jeg skal bruge.........

Family Search
- Også kaldet mormon-databasen.
Her blev jeg overrasket. Har hørt om databasen tidligere, men tænkt, jeg har ikke mormoner i familien. Men det har intet med mormoner at gøre.

Testede ved at søge på Lucille i USA. Det er hendes datter jeg har kontakt med og er på julekort med. Lucille døde i 2012, og Sharon havde sendt mig mindebladet om hende, hvor jeg fik rigtig mange oplysninger at søge ud fra. Jeg fandt Lucilles dødsfald i databasen, med link til et billede af hendes gravsten - sammen med hendes mand som jeg aldrig har mødt. OG på gravstenen stod deres bryllupsdato =0). Desuden fandt jeg oplysninger på hendes forældre - de var fra Danmark! står der. Troede egentlig vi skulle en generation mere tilbage... meeeeen.

Udvandrer Arkivet
Har tidligere snuset til det, men har jo manglet navne at søge på. Man kan ikke bare søge på "nogen-i-farfars-familie-flyttede-til-USA". Dog fik jeg at vide af vores lærer at, der står afgangs-land som sted man kommer fra. Altså en dansker vil egentlig stå som tysker, hvis de er rejst via Hamborg! Her er jeg nok tilbage til om jeg skal gå baglæns fra Lucille i USA. For jeg tror ikke jeg får noget clue i den danske gren. Havde faktisk også fået en lap med en kvinde i Mormors familie der udvandrede - men gæt hvem der ikke kan finde den LAP!

Vejle Listerne
Vejle Listerne er et underligt udtryk - men det henviser til et dansk firma der solgte emigrationsrejser til USA via Hamborg. Har ikke prøvet at søge den vej. Jeg forsøgte for at prøve databasen, men fandt ikke nogle navne. Ved jo heller ikke om de er rejst via Hamborg!

 
 
Konklusionen
Jeg er egentlig ikke færdig med skeletterne har jeg fundet ud af på dette kursus, så det er nok lidt tidlig at lede efter kødet til dem. Jeg vidste det egentlig også godt for gik jeg i stå i en gren har jeg jo bare valgt en anden retning i en anden gren af familien. Men folketællingerne skal fyldes på som det første, her kan jeg nok supplere det jeg har fundet i kirkebøgerne. Desuden er jeg fristet af at begynde i USA, og gå baglæns fra Lucille - er bare bange for at jeg kommer ud af en tangent, selvom det lader til at det er Lucilles forældre der er født i Danmark. Men ville i første omgang bare samle materiale, ikke lægge det på mit stamtræ. Skal lige finde ud af om vi har familie i USA i det hele taget. Lucilles forældre hedder nemlig Camp Jensen og ikke Kamp Nielsen som farfar gjorde.

Så det må blive kirkebøgerne, Folketællingerne og Mormondatabasen.

søndag den 21. december 2014

I december haven fandt jeg

I december skulle jeg lave hexagon-blomster til Shannon Wagstaff fra USA.
Hendes farveønsker kunne hurtigt omsættes, da Nunus Quiltworld slet ikke efterlader tvivl om
hvilke farver hun er til =0). Dejligt nemt


Rød, orange og gul ville hun gerne have, og de samme i midten bare lysere.............




mandag den 8. december 2014

Jule Mug Rugs i min postkasse

På facebook er jeg kommet med i en gruppe Mug Rug Bytte. Hvor vi bytter kaffebrikker 3-5 gange om året.
Jeg har meldt mig i oktober, og den første jeg er med i, er med jule kaffe brikker.
Jeg skal bytte med 2 piger fra Norge Vigdis og Hege, og har været spændt på, hvad de kunne finde på.

På Vigdis profil fornemmede jeg at hun er traditionel i sit stofvalg. Heges stil var jeg mere i tvivl om. Den kunne godt være mere moderne.

Jeg gættede rigtigt med Vigdis:

To Mug Rugs, et lille hjerte ophæng, et kort fra Vigdis og 2 poser kinesisk the.

 Forsiden
 

Bagsiden. Er faktisk vild med det stof =0)

En fin pakke fik jeg også af Hege, også fra Norge


Hun bor oppe i den nordlige del af Norge, markeret med en linje på det medsendte postkort. Sjovt nok havde jeg forestillet mig hun ville være mere utraditionel i sit valg, men det var hun ikke.
Rart med en ekstra saks, som så må gøre det op for kuglepennen der ikke virker.