Det Hemmelige Blå Tæppe

Det Hemmelige Blå Tæppe

onsdag den 25. marts 2015

Gavlhusets Giveaway: Fødselsdagsløber fra Mormors Design

Den er så rigtig sød denne Fødselsdagsløber som Gavlhuset udlodder.
Har haft kig på den tidligere, og nu har man mulighed for at vinde mønsteret og stof til den


klik på linket og deltag i Give Awayen. Jeg skal i hvert fald =0)

fredag den 20. marts 2015

I Marts haven fandt jeg ...

Her I Marts sender jeg blomster til Debbie Markowitz i Jerusalem i Israel. Og hun holder til HER!
Debbie ønskede sig blomster i gul og orange, og gerne så en var gul/orange og en var orange/gul.

Fandt mit yndlingsstof i gul og orange og brugte det som midte, og så blev bladende ensfarvet. Mangler da vist de 2 farver i min samling igen!


søndag den 15. marts 2015

Marts-blomster til min have

Mine Marts-hexagoner fik jeg meget hurtigt fra Gayle Arnold i USA.

Hun sendte mig tre, hvis der nu var en af dem jeg ikke brød mig om! De er fine alle 3.... og passer godt til
resten af mine blomster. Fedt, når det nu er det blå tæppe jeg har valgt at opprioritere i år =0)

fredag den 6. marts 2015

WIP kalenderen for 2015


Overvejede at bruge denne kalender skabelon for at få sat skik på opgaverne for 2015. Havde en HEEEEL del Post-It lapper imellem ørerne.

Istedet opfandt jeg min egen kalender, som egentlig bare er en del af min almindelige kalender. Havde et klart øjeblik, hvor jeg indså at 2 kalendere ikke fungerer i længden! En kalender og en ide-mappe er rigeligt.

Til hver måned i 2015 har jeg lavet et opgave ark i min kalender, med de ting jeg skal/ønsker at lave i den måned, og ting jeg gerne vil nå i den måned. Det er for eksempel Inchy Hexagon Swap. og swaps jeg deltager i via facebook, eller personlige swaps/byttere. Ting jeg skal have syet eller stof jeg skal have klippet/riet for at komme videre.
Desuden fulgte der en årsplan med for 2015 og faktisk også for 2016. Her skriver jeg så den kreative kalender ind. Både opgaver og blog-indlæg.... Er spændt på min evaluering i december. Har i hvert fald en ide om at jeg kan blive lidt mere struktureret på det kreative - så STRUKTUR som en kreativ krebs nu kan =0). Og så alligevel, fordi jeg har brugt tankevirksomhed på hvad jeg gerne vil bruge min tid til og nå, og det er så skrevet ned, så mit "hoved" kan komme videre...........
Uden at det sådan skal gå hen og blive for projektorienteret, så det bliver en sur pligt. Men jeg kan mærke, at jeg i perioder har svært ved at lukke af for de kreative input - og så bliver noget jeg er igang med "smidt" over i et hjørne, fordi jeg er nødt til at prøve det nye, for at få ro i mit hoved. På den måde bunker UFOerne sig op, og jeg har virkelig svært ved at se de kreative projekter til ende.


Jeg har også en lille lommebog med løsark, hvor jeg skriver en masse ind: link, tegner en blok for at huske den til senere, farvekombinationer, ideer i det hele taget. Har leget lidt med de sidste par måneder om den lommebog skulle opgraderes til en lille mappe med størrelsesmæssigt nogle flere muligheder i. Har endnu ikke fundet mappen der er løsningen, men lige pludselig..... Jeg satser på det er en løsning for mig, da jeg aldrig går ud og køber et færdigt mønster eller sy-kit - niksen det skal være Dorrit modellen! 


Så ............. de opgaver jeg har planer om i 2015:


Det Hemmelige Blå Projekt
Den primære opgave i 2015 bliver at få det Hemmelige Blå Projekt færdigt. Pludselig er året gået, og så er det for sent. Har sat baren lidt højt; skal gerne quilte 2-3 frokostpauser om ugen. Ellers når jeg det ikke kort og godt..... Og det virker stadig ikke til der er mistanke =0)


Det Blå Hexagon ppe
Jeg har valgt at de blomster skal opprioriteres, så jeg efterhånden kan få dem syet sammen og lavet tæppet færdigt. Har faktisk næsten 100 syede blomster nu, så resten af de sekskanter jeg har klippet skal syes til blomster.... og selvfølgelig skal der noget mere blåt stof på banen, så der kan komme nye blomster til samlingen.



Mini-Log-Cabin Hynde
Jeg er igang med at sy mini-log-cabin blokke der bliver 7x7 cm,  som skal laves til en hynde til gyngestolen på terrassen. Den opgave skulle gerne være færdig senest i foråret, så hynden kan bruges. Og er jeg heldig får jeg også lavet log-cabin blokke nok, så der også kan blive et par puder.
Skulle bare nok ikke havde fortalt mig selv, at jeg skal bruge 96 blokke til hynden alene. =0)



!-Tæppe BLÅT
Ja, jeg har vist gang i BLÅT. Men det er jo resterne af stof fra det hemmelige tæppe. Det kunne blive til en 40-års gave i 2018.... Så der skal klippes strimler og syes blokke.

!-Tæppe SPRAGLET 
Har faktisk klippet de strimler jeg skal bruge og riet dem over pap. Har også tegnet en model af oplægningen. Mangler bare 3 slags orange stof for at gå igang. Meen overvejer om der skal hvid/sort stof i som kontrast? For at give det noget spil.... Det er jo hånd-syning, det betyder sofa-syning =0)


Spiderweb Blokke
Vil sy flere blokke, og på et tidspunkt overveje hvad jeg skal med dem. Men kunne godt se et tæppe ....


Wonky Stars
Har funderet over at jeg vil sy et tæppe til lille Merle. Var egentlig ude i de gængse pink/lyserøde lilla farver. Men tænkte NEJ det skal blive løgn! Tror Merle skal have Wonky Star tæppet inspireret af Wombat Quilts. Så kan jeg få lavet en blok en gang imellem i løbet af året, er der nok lige pludselig til et Merle-Tæppe =0)

Hexagoner
Jeg vil gerne eksperimentere noget mere med hexagoner i forskellige udtryk. Blev henover julen 2014 medlem af forskellige Hexagon-grupper på Facebook, hvor der er så meget inspiration.

Kaffe Fassett Skjorte Tæppet
ja, det er en seriøs UFO. Jeg startede med at klippe skjorter i starten af 00-erne. Nu mangler jeg at klippe 4-6 skjorter så vidt jeg husker. Efter jeg har lavet forstykkerne til terrassetæpperne, er jeg kommet i tvivl om KF modellen i skjorter. Synes virklig skjortestoffet er svært at arbejde med i de størrelser, så tænker om det er indsatsen værd at lave sådan et stort tæppe i skjorter. Inden forstykkerne til terrasse-tæpperne var færdige, var der lapper på, for at holde på sammensyningerne! Har valgt at det projekt går i tænkeboksen...


Har planer om at deltage i et Julemarked i år. Så skal også lige have nogle juleting lavet..... Desuden har jeg en kasse så stor med UFOer så det er en skræk. Disse skal også kraftigt reduceres i år. Så der kan blive plads til nye udfordringer. Har allerede en masse nye ting jeg gerne vil afprøve og eksperimentere med. Men allerførst skal noget af alt det andet laves. Basta



onsdag den 4. marts 2015

Januar-blomster til min have

I årets første måned skulle jeg have Hexagon Blomster fra Lori Jones i Tennesse i USA.
Hende sendte jeg til i Juni 2014. Der ønskede hun sig jo farver - så jeg var spændt på hvad hun fandt i sine bunker til mig.

Mine blomster blev så MEGET forsinket, så jeg modtog dem først her i starten af marts.
Men de var værd at vente på - de passer perfekt i bunkerne.