Det Hemmelige Blå Tæppe

Det Hemmelige Blå Tæppe

tirsdag den 30. oktober 2018

Free Spirit Block Party Bee

Tjaaa, så har jeg gjort det det igen.



Jeg har meldt mig til en Bee, det er så faktisk den første nogensinde jeg er med i. Vi er 12 og syr på skift til en af de andre i gruppen hver måned. Vi bruger den bog der hedder Free Spirit Block Party.

Der er flere spændende blokke i og forskellige sværhedsgrader.

I oktober skal vi sy den blok der hedder Mod Cabin. En variant af en log-cabin blok.
Jeg er lidt vild med udtrykket, kan rigtig godt lide den. Har endnu ikke bestemt mig endnu om de andre i gruppen skal sy den til mig, nå det bliver min tur.


Disse 2 er hermed sendt til USA. 

søndag den 14. oktober 2018

Spraglet !-tæppe


Jeg er langt om længe blevet færdig med dette forstykke. 
Det var en test af mønstret i en spraglet udgave.

Jeg kan rigtig godt lide det spraglede udtryk, men ville ønske det var større end 75x75 cm. 

Jeg kommer ikke til at sy mønstret over pap igen, men kunne sagtens finde på at lave det på maskine. Jeg har gang i en blå/blå variant på symaskinen. 

mandag den 16. juli 2018

Et blåt blomsterhav

Nu begynder det at ligne noget, selvom det går langsomt. Har besluttet mig for at tilføje flere blomster end planlagt, for at få det lidt større. Stoffet er samlet ind...


Polaroid blok swap




Tilfældigt reagerede jeg på et ooslag på Instagram, somendte ud i at jeg idag modtog disse Polaroid blokke. Jeg har villet lave dem i mange år - nu er jeg nok nødt til det. Når jeg har fået lavet nogle og sendt retur til Elsamakesquilts. Tak for sparket....

mandag den 19. februar 2018

New Hexagon Sew Along 2018: Marena 8


Marena

Så er jeg allerede igennem de første 2 måneder af Sew Alongen. 
Denne blok er jeg vild med, den kunne jeg godt finde på at sy flere af til et tæppe. Det er jo egentlig bare en hexagonblomst med halve blade. 



Og her ser du de første otte............. Lige Nr. 4 Lorraine som jeg i forvejen ikke var tilfreds med min sammensyning af, skiller sig farvemæssigt ud. Måske skulle jeg kapitulere og sy den igen, og så i mørkere stoffer - måske ændrer det sig også, når jeg får syet flere .... 


onsdag den 14. februar 2018

New Hexagon Sew Along: Maureen 7

Maureen.

Denne blok er jeg lidt vild med, men den ville nok præsentere sig vildt godt hvis jeg fussy-cuttede.
Ærgerligt jeg ikke rigtig har stof til det. 


fredag den 9. februar 2018

New Hexagon Sew Along 2018: Dolores 6

Dolores 

Undskyld mig, men denne vare der ingen udfordring i. Igen skulle det være, hvis man fussy-cuttede den. Måske skulle jeg give mig selv den opgave på et tidspunkt - at lave et projekt i fussy-cutting ?

New Hexagon Sew Along 2018: Caroline 5

Caroline 

Udtrykket i mit stofvalg i Caroline, er jeg blevet vild med. Den blev god!! Men jeg synes også at stofvalget virkelig får blokkens mønster til at poppe.


søndag den 28. januar 2018

New Hexagon Sew Along 2018: Lorraine 4

Lorraine.

Lorraine er en blok jeg godt kan lide, kan egentlig også godt lide mit stof valg ....  



At ramme hjørne gik bare lidt galt i sammensyningen ..... 

Skal lige overveje, om det er en ommer! 


onsdag den 17. januar 2018

New Hexagon Sew Along 2018: Sarah 3

Sarah

Kan rigtig gidt lide denne blok, den kunne jeg godt finde på at arbejde mere med. I en størrere hexagon. Det er var en helt anden måde, at arbejde med hexagon blomsten og blomster udtrykket. 
Den er faktisk nem at sy sammen, men det er en blok der tager tid, både at gøre pap og stof klar, men også at sy den sammen.

Men den er noteret til senere brug. 

torsdag den 11. januar 2018

New Hexagon Sew Along 2018: Carol 2


Denne uges hexagon var der ikke de store udfordringer i - 6 trekanter. Har valgt at følge oplægget og kun bruge 2 slags stof. Tror den ville have et sjovere udtryk i 6 forskellige slags stof..... Eller i fussy-cut !!!


Carol



mandag den 8. januar 2018

Kreativt Nytårs forsæt 2018


.............. Mon man kan holde det .......

 Jeg har ikke været så kreativ i 2017. Der kom udfordringer i vejen der krævede tid og nærvær i familien. Desuden har jeg været en del på kursus henover året, ikke krævende, men har alligevel krævet energi for også at forstå teorien og få den koblet på hverdagen. 

 .... nå here we go ... 
At kun bruge stof fra bunkerne
Det var mit u-udtalte Nytårforsæt for 2017. Det blev også holdt, på nær nogle få hundrede kroner til stof fra genbrugsbutikker.
Har besluttet mig for at jeg heller ikke skal købe nyt stof i 2018. Jeg har gang i blokke til flere quilts, som der skal gøres noget ved først.

At rydde op i UFOerne
Ja den følges jo ad med det første forsæt som jeg ville bruge 2017 på også - 2017 har stået på Blå Hexagon tæppe, jeg har haft det med på kursus, og har også syet på det, når jeg var i Krea-Huset en gang om måneden. Jeg har gang i så mange ting, så de skal reduceres noget før der kommer gang i noget nyt. Det er også farvet af at jeg går mere og mere over mod tæpper og ikke mindre projekter som tidligere.

For 2018 vil det Blå Hexagon Tæppe også have første prioritet som håndsyning. Jeg er faktisk over halvvejs med at sy rækkerne sammen til forstykket.... så det ligner da noget nu. Dette er det nyeste billede, jeg har. Der er syet 2 rækker mere.




Desuden har jeg meldt mig til "The New Hexagon Book Sew Along 2018" hvor vi skal sy en hexagon om ugen hele året. Jeg har fået fat i bogen, og synes ikke blokkene ser svære ud - så de 52 hexagon-blokke skal reducere kraftigt i mit blå stof. Jeg er igang - Her finder du den første blok Marie..



Derudover har jeg nogle ting liggende der skal quiltes.
 Et Log-Cabin skjortetæppe der bare skal monteres - hvis jeg synes det er quiltet nok!
En hjertepude, som bliver rigtig sød - skal bare lige finde ud af om der skal en kant mere på, inden den skal quiltes.


Jeg har i flere år været i gang med scrappy Wonky Stars, har besluttet mig for der skal laves lidt flere stjerner, før jeg vil samle forstykket.

Sååå masser at gå igang med. 

torsdag den 4. januar 2018

New Hexagon Sew Along 2018: Marie 1

Den første blok "Marie" endte med at se sådan ud.

Marie


Det var min umiddelbare plan, at jeg også skal øve mig på fussy cutting i denne sew along.... meen jeg har faktisk ikke blåt stof der egner sig til fussy cutting!  Så ny plan, men stadig fra bunken med de blå stofrester