Det Hemmelige Blå Tæppe

Det Hemmelige Blå Tæppe

mandag den 22. juni 2015

I Juni haven fandt jeg

Juni måneds Inchy-Swap blomster skulle jeg sende Celine Combet i England.
Celine har Espritpatch, hvor hun laver en del patchwork og også broderer.

Hun har broderet et fint årsbillede: "Once Upon a Time" med forskellige eventyr.
Mine favoritter er "De 3 små grise" og "Guldlok og de 3 bjørne".

Opgaven til Celine var egentlig enkelt. For hun ønskede ikke blomster, men 14 enkelte hexagoner til at sy som runde 2 om en blomst. Og hun ønskede dem i grå - ensfarvet, tone i tone, marmor eller grå fra Spraytime serien fra Makover. Jeg kender godt Spraytime serien, og har også lidt stof fra den - men ikke det grå. Så det kunne jeg ikke klare. Så var der det grå tilbage eller tone i tone eller marmor tilbage. Jeg har faktisk et stykke stof liggende der ligner grå marmor. Rigtig flot, men sengetøj, så det er ikke patchwork-stof kvalitet. Så overvejede lidt om det skulle være det ene eller det andet.....
Og endte med almindeligt gråt stof



mandag den 8. juni 2015

Amy Butler taske

Rendte tør for hvid sytråd, midt i et andet projekt lørdag aften - ret så meget efter lukketid =0 (.
 Så pludselig sad jeg med mine Amy Butler rester og overvejede et taskemønster fra Gütterman.
Og lige pludselig er man jo så igang med at klippe!

Argument...... øhhhh. Stoffet matchede min neglelak!

Og før man ved af det - igang med at sy!

Måtte selvfølgelig benytte min yndlings-pyntesting.

Det var på grund af ydersiden af tasken, jeg ville afprøve mønsteret. Kan godt lide at hanken er syet på lidt nede på tasken. 
Inden i tilføjede jeg en lille lomme - også med pyntesting og en nøglestrop.
Der skulle ifølge opskriften egentlig vat i, men jeg syntes det blev for brokket, når tasken er så lille som den er. Er dog ganske sikker på at jeg vil prøve modellen i en større størrelse - og med vat.



Så dette blev til weekendens projekt. Og nå ja, så ved jeg jo så hvad jeg skal lave næste weekend. På sytråds-jagt. Jeg er lidt kræsen med det tråd jeg bruger til min symaskine....og det kan ikke købes i den by hvor jeg arbejder.

torsdag den 4. juni 2015

I Majhaven fandt jeg

Her i maj kom jeg på en speciel opgave i Inchy swappen. For første gang, mens jeg har været medlem, skulle jeg lave blomster til en, der ønskede blomster i stof fra en bestemt stof-serie!
Christina fra Timeout Stitching i Australien ønskede stof fra Moda i French General serien.
Fandt det også på nettet, men ikke fra en dansk hjemmeside - og følte heller ikke jeg var ude i at skulle bestille stof hjem for 14 hexagoner i en farvetone jeg ikke rigtig selv kan bruge bagefter. Så hun fik en mail, om det var okay jeg holdte mig til farverne, men ikke til serien. Det var det heldigvis - der var flere der havde gjort det samme.

Så langt om længe fandt jeg stof i mine bunker og fik lavet 2 blomster til Christine: