Må vist gøre alvor af det.
I foråret 2010 fik jeg en bestilling på et maleri af en åkande. Det er ikke færdig endnu.
Man skal jo udfordre sig selv kunstnerisk, men har besluttet at det er sidste gang jeg tager en bestilling ind på maleri. Jeg har simpelthen ikke tiden til det.
Og det er egentlig noget fis -for udfordringen er da at male et motiv jeg ikke selv havde valgt. Jeg havde aldrig selv begyndt på en åkande!
Den lange proces handler dog ikke kun om min malelyst - men også om et atelier, der blev fjernet i foråret, fordi der skulle ligge et vaskerum. Hen over sommeren i år har jeg stået i vores køkken og malet, men det er ikke det samme, og jeg kan godt forstå at min Elskede er træt af alle mine kreativiteter i hele huset. På denne her årstid sker der jo så heller ikke noget i hverdagene. Det er mørkt når jeg kører på arbejde om morgnen, og sørme mørkt igen, når jeg kommer hjem fra arbejde!
Men i denne weekend skal det være - nu skal det males færdigt. Åkanderne er lavet for længst, baggrunden med åkandeblade er jeg igang med. Kæmpede meget længe med blomsterne, at få dem til at ligne farvemæssigt og få noget struktur og skygge på. Derefter gik der lang tid, før jeg fandt en grøn maling, der kunne kaldes åkande-blad-grøn! Nu er problemet så at få det grønne maling til at ligne åkande-blade!
Man skal da ikke gå ned på udfordringer.
Desuden er jeg meget glad for mit nye vaskerum -det er skønt at der ikke er vasketøj i hele gangen i stuehuset! Og min elskede er igang med at bygge atelier til mig igen, bare andet steds i stalden. Så ingen panik....
Jeg må i øvrigt tage hatten af for Christina, som har bestilt Åkande - efter et foto fra egen Åkande-dam. Hun har slet ikke spurgt til det.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar