Indtil videre har jeg aldrig set det geniale i hindbær. Smagen har ikke sagt mig noget.
Sidste år fik vi en bunke hindbærbuske forærende, og samtidig valgte vi at flytte nogle fra markskellet ud i haven.
Der er rigtig mange bær i år. Og efter at have klippet flere tusinde dræbersnegle i sommer blev jeg lidt stædig. De havde fået færten af hindbærbuskene. Det var egentlig for fuglenes skyld vi gjorde lidt ved buskene, men bærrene smager udemærket. Så for at irritere dræbersneglene, har jeg lavet marmelade. Har allerede lavet 1½ ltr cirka. Og det smager himmelsk..... Nærmer mig Marmelade Amalie-stadiet, kan spise det til havd som helst næsten. Det må jeg gøre mere ved næste år, for bærrene er så småt på retur for denne sæson.
I år har vi også haft kartofler for første gang. Det har været et hit. For det første kan min Elskede spise kartofler 3 gange om dagen. Men det er bare så fedt, at man lige kan gå ud og grave lidt op i haven, de smager altså anderledes - på en god måde. Samtidig kan man så lige tage et par håndfulde ærtebælge til salaten, og en håndfuld hindbær til dessert. Også der får jeg et problem, ærter frisk fra bælg smager så ... friske...
Så fedt fedt..... Vi er enige om at skal have køkkenhave næste år igen ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar