Det Hemmelige Blå Tæppe

Det Hemmelige Blå Tæppe

onsdag den 20. marts 2013

Patchwork Marathon DAG 3

Ja, hvad er det så blevet til efter en HEEEEEL dag med patchwork... Jeg har ikke fået afsluttet noget idag. Men monteret lidt mere på en grydelap og en bjældeklods.
 
Desuden fik jeg klippet noget mere vat, til det blå tæppe. Har fået strøget, bukket og nålet de 15x15 og 10x10 jeg havde klippet bagstykker til. Fik også begyndt at quilte nogle af dem. Det tager godt nok tid, men jeg er overrasket over hvor "nemt" det er. Hundrede % lige, kan jeg jo ikke quilte lige-ud-sting. Men det  er fine størrelser, hvor jeg kan se at styre nålen både på for- og bagside at øve mig på. Så det skal nok gå =0)
Tror at jeg på et senere tidspunkt må prøve hexagoner efter samme princip i størrere størrelser.

Evalueringen på dette Patchwork Marathon - det skal da bestemt prøves igen. Jeg prøvede det jo lidt nogle dage i 2012, hvor jeg var alene hjemme. Da fik jeg givet den gas efter arbejde, og kunne snildt sidde til ved halv 10 tiden om aftnen, uden at tænke over det.

Det var fedt faktisk at få nogle UFOer af vejen, flere af dem har ligget længe. Kunne da godt tænke mig, at der var flere i FO bunken, for jeg synes ikke det er sunket i UFO kassen. Men bedre end ingen. Nåede i det hele taget ikke så meget som jeg havde håbet på. Kom aldrig til at klippe stof til blomster, eller skjorter til Kaffe Fassett tæppe. Jeg vil rigtig gerne have klippet de skjorter op, så  jeg får noget mere plads. Jeg fik kigget UFO-kassen igennem i aften. Hmmmmm, der er flere bjældeklodser, der er lige til at gå til. Dem kan jeg nemt sidde med i min frokostpause på arbejde. Og ved at der ligger flere poser med klodser til Umuliusser i sy-værelset. Kunne også sagtens være et frokost-projekt. Derudover har jeg også en del lynlåse liggende, til kosmetikpung-eksperimenter.
 
Snestorm... ? stadig ikke. det har sneet det meste af dagen, men sådan noget fint noget, der ender et eller andet sted, på grund af vinden. Kunne dog lige tage et par skovlfulde ved hoveddøren og stalddøren i morges. Men...... jeg har ikke været sneet inde i min ferie, som meteorologerne ellers mente i en uge op til. HA, men godt var det da at jeg fik grundigt provianteret!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar