I aftes var jeg med for første gang i det lokale Krea-Huset.
Mange lokale damer - jeg hiver klart gennemsnittet ned, mødes en gang om måneden med deres kreativiteter.
Der er flere jeg kender, og det var rigtig hyggeligt. På det kreative er jeg også klart i undertal. Hovedparten strikker, en del hækler, en enkelt broderede - og jeg havde taget en legeklods med.
Men det er nu spændende at se, hvad folk har gang i. Det er meget blandet, også på strikkefronten, selvom så mange havde gang i de pinde.
Vi havde besøg af en journalist fra Sindal Avis. Måske kommer vi i avisen. De 2 der er primus motor på gruppen, vil gerne have nogle flere med. Alt i alt er der ca 25 der er med.....
Selvfølgelig skulle journalisten kløjs i mit navn. Hvad hedder du ? Og efternavn ? ...... og så blev der stille ...... Tror jeg sagde det 3 gange.
En gang imellem var det nemmere at hedde Hansen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar