Det Hemmelige Blå Tæppe

Det Hemmelige Blå Tæppe

fredag den 3. juni 2016

Kaffe Fassett Collective Mini Quilt Swap

Der er lavet en gruppe på Facebook for "Kaffe Fassett Collective Mini Quilt Swap".
Jeg vil gerne udfordres i det stof, så jeg valgte at tilmelde mig. Der er nemlig også god tid til at sy quilten i.
Quilten skal være mindst 12" til 24". Det svarer til ca 30x60 cm.
Jeg har overvejet hvilket mønster jeg skal lave.....
  • Kan se en mini quilt i hexagon diamanterne i et reste-look.
  • Kan se Flying Geese blokken i KFC stof med en lys baggrund
  • Overvejer nogle af Wombat Quilts mønstre...
  • Kan også se postkort fra Japan blokken ....
Masser af muligheder - det kom jo an på om der er ønsker eller præferencer fra den person jeg skal sende til. Så havde bare ideer i hovedet indtil jeg fik at vide hvem jeg skal sy til.
Jeg har registreret mig som begynder, så  det gik jeg ud fra at mine partner også er.
Jeg brugte liiige 10 minutter på at gispe, tabe kæben, blive svedt og trække vejret halvvejs-i-fødsel agtigt. Jeg skal lave en mini quilt til en der både underviser og skriver patchwork-bøger! Og uden at afsløre for meget NAVN - hun står på min bogreol!

Hun har meget få præferencer: bryder sig ikke om den mørke lilla og heller ikke de røde/sorte farver sammen - de er også mørke. Men er vild med grå og orange.... 
Selv har jeg valgt at have ingen farvepræferencer, men gerne et reste-look. Selvfølgelig er der nogen af stilarterne jeg er mere til end andre, de halvpsykedeliske springer jeg over - men får jeg en fed quilt, er det jo det samlet udtryk.
Min udfordring:
At arbejde i Kaffe Fassett Collective stof.
At lave en mini quilt.
Atarbejde ud fra en givet farveskala fra modtageren.
At arbejde med en deadline.

Første step må være at dykke i kassen med Kaffe Fassett Collective stofferne og se hvor inspirationen render hen......


Skal lige tænkeboks: skal jeg forsætte med mine første ideer. Eller skal jeg have fat i hendes bog fra min reol ?

   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar